Indsatsen mod parallelsamfund på den rette vej
Pilen peger i den rigtige retning i landets udsatte boligområder. Dette understreges i årets ’Redegørelse om parallelsamfund’, som viser en overvejende positiv udvikling på vigtige indikatorer. Samtidig viser redegørelsen, at der er en række udfordringer i Danmarks udsatte boligområder. Der skal derfor i boligorganisationerne og kommunerne tages vigtige skridt i de kommende år frem mod 2030.
En bred række af Folketingets partier blev i 2018 enige om en massiv indsats mod parallelsamfund i Danmarks udsatte boligområder frem mod 2030. Stat, kommuner og boligorganisationer har siden vedtagelsen af lovgivningen haft travlt med at implementere de nye regler. ’Redegørelse om parallelsamfund’ gør nu status over parallelsamfundsinitiativerne hidtil.
Der er tale om en langsigtet indsats frem mod 2030, men man kan allerede nu fornemme konturerne af en god udvikling. Dette viser sig bl.a. i en stigende beskæftigelses- og uddannelsesgrad i de udsatte boligområder.
Redegørelsen viser dog også, at der fortsat er store udfordringer af mangeartet karakter i disse boligområder. Der er således – trods stigningen – fortsat en lav beskæftigelsesgrad, særligt blandt kvinder med ikke-vestlig oprindelse; der er skoler med en høj koncentration af ikke-vestlige elever; samt en alt for stor andel af børn med dansk og ikke-vestlig oprindelse, som vokser op med forældre med en kriminel baggrund. Dette er med til at understrege vigtigheden af at skabe en mere blandet beboersammensætning i områderne.
- Vi befinder os i begyndelsen af en langsigtet indsats. Det endelige mål er, at Danmark i 2030 slet ikke skal have parallelsamfund. Vi skal i stedet have masser af levende og blandede boligområder, hvor børn og voksne mødes på tværs af etniske og sociale skel. I bussen, i skolen og i det lokale foreningsliv, siger boligminister Kaare Dybvad Bek.
- Det går den rigtige vej. Men jeg er slet, slet ikke tilfreds. Der er fortsat alt for mange børn, der ikke ser mor og far gå på arbejde. Alt for mange unge mænd, der er dømt for kriminalitet. Og alt for mange unge kvinder, der ikke selv kan vælge kæreste og holdes fanget i et usynligt fængsel af social kontrol, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.
Dette kræver en indsats, hvor der arbejdes med udfordringerne hele vejen rundt. Derfor er det også positivt, at implementeringen af de mange delinitiativer, herunder på boligområdet, børne- og uddannelsesområdet og retsområdet, skrider planmæssigt frem.