Orientering om offentliggørelse af lister over udsatte boligområder

Transport- og Boligministeriet kan oplyse, at lister over udsatte boligområder alligevel vil blive offentliggjort 1. december 2020.

Ministeriets skilt

30. november 2020

Det fremgår af lov om almene boliger § 61 a stk. 6, at boligministeren hvert år den 1. december skal offentliggøre, hvilke boligområder der opfylder betingelserne for at optræde på listerne over udsatte boligområder.

Transport- og Boligministeriet har i en tidligere pressemeddelelse oplyst, at listerne som følge af dataforsinkelse først kunne ventes offentliggjort en uges tid senere i år.

Da alle data nu alligevel er blevet bearbejdet i tide, vil offentliggørelsen af listerne ske i morgen tirsdag 1. december 2020 kl. 11.