Lovstof
Transportministeriet er ansvarlig for et stort lovområde. Det drejer sig bl.a. om lovgivningen vedrørende erhvervstransport, luftfart, jernbane, veje, færdsel.
I Folketingsåret 2023/2024 er følgende lovforslag vedtaget
L 139 Forslag til lov om udbygning af Øresundsmotorvejen.
Resumé:
Med forslaget ønsker regeringen at skabe lovgrundlag for, at Sund & Bælt Holding A/S kan udbygge Øresundsmotorvejen med en ekstra vognbane i hver retning fra Vestamager til Lufthavn Vest og foretage forbedringer ved Amagermotorvejen og nye tilslutningsanlæg. Der skal endvidere etableres en støjisoleringspulje, hvor der kan ydes tilskud til facadeisolering for helårsboliger, der er særligt støjramte efter udbygningen af motorvejen. På nogle punkter fraviger forslaget procedurer og myndighedskompetence i plan- og naturlovgivningen, herunder afskæring af klageadgang.
Anlægsprojektet er en del af Infrastrukturplan 2035 fra juni 2021, og bag denne del af aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
Efter planen skal arbejdet med udbygningen af motorvejen være færdigt i 2029.
L 112 Forslag til lov om anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse.
Resumé:
Forslaget skaber lovgrundlag for, at en tredje Limfjordsforbindelse kan anlægges. Det vil sige en firesporet motorvej vest om Aalborg via Egholm med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og til E39 Hirtshalsmotorvejen i nord. Med forslaget etableres endvidere en støjisoleringsordning, hvor der kan ydes tilskud til facadeisolering for helårsboliger, der er særlig støjramte efter udbygningen af motorvejen.
Anlægsprojektet er en del af Infrastrukturplan 2035 fra juni 2021, og bag denne del af aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
Efter planen skal den tredje Limfjordsforbindelse være anlagt i 2034.
L 113 Forslag til lov om udbygning af E20 Amagermotorvejen.
Resumé:
Forslaget skaber et lovgrundlag for, at E20, Amagermotorvejen, kan udbygges med fire spor i hver retning og fordelingsveje parallelt med dele af motorvejsstrækningen. Med forslaget etableres endvidere en støjisoleringsordning, hvor der kan ydes tilskud til facadeisolering for helårsboliger, der er særlig støjramte efter udbygningen af motorvejen.
Udbygningen er en del af "Infrastrukturplan 2035" fra juni 2021, og bag denne del af aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
Efter planen skal arbejdet med udbygningen af motorvejen være færdigt i 2029.
L 105 Forslag til lov om ændring af lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport.
(Ændringer som følge af vedtagelsen af forordning om etablering af infrastruktur for alternative drivmidler).
Resumé:
Forslaget skaber overensstemmelse mellem dansk lovgivning og AFI-forordningen, der regulerer brugen af alternative drivmidler til transport. AFI-forordningen erstatter det tidligere AFI-direktiv og fastsætter bl.a. fælles tekniske specifikationer og krav til brugerinformation, datalevering og betalingskrav for infrastruktur for alternative drivmidler.
Lovforslaget er erhvervsrettet lovgivning, og loven ventes at træde i kraft den 13. april 2024.
L 101 Forslag til lov om opgradering af Øresundsbanen.
Resumé:
Formålet med lovforslaget er at sikre fremdriften af tre jernbaneprojekter på Øresundsbanen: 1) udvidelse af Københavns Lufthavn Station,
2) etablering af overhalingsspor ved Kalvebod og
3) etablering af vendespor ved Københavns Lufthavn Station. Forslaget skal realisere dele af Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021.
Forslaget har til formål at realisere en ny sydlig jernbanekorridor, som skal muliggøre flere tog fra Roskilde og Vestdanmark til hovedstadsområdet og Københavns Lufthavns Station samt håndtere den forventede stigning i togtrafikken, når Femern Bælt-forbindelsen åbner. Derudover vil forslaget give hjemmel til at foretage eventuelle ekspropriationer og ledningsarbejder, samt at transportministeren kan fravige regler om støj og vibrationer i miljøbeskyttelsesloven og regler fastsat i medfør heraf i relation til jernbaneprojekterne. Endelig lægger forslaget op til, at der fastsættes regler for kompensation, hvis ministeren fastsætter sådanne regler om gener og støj.
Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
L 57 Forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S.
(Bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven).
Resumé:
Formålet med lovforslaget er at sikre, at det retlige grundlag er på plads, således at produktionsområdet og produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn kan bevares og fortsætte under statsligt ejerskab, når fremstillingen af tunnelelementerne til kyst til kyst-delen af Femern Bælt-projektet er afsluttet.
Lovforslaget er en opfølgning på aftale om Infrastrukturplan 2035 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne fra juni 2021.
L 15 Forslag til lov om ændring af taxiloven.
(Mulighed for at undtage visse øer fra lovens anvendelsesområde).
Resumé:
Lovforslaget har til formål at ændre vilkårene for taxikørsel på danske øer, hvor der ikke er almindelig adgang til taxikørsel, med undtagelse af Bornholm. Med lovens ikrafttrædelse får transportministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at taxiloven ikke skal finde anvendelse på visse øer, hvis den pågældende kommune ønsker det.
L 16 Forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje, lov om letbane på Ring 3 og lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro.
(Etablering af en tilladelsesordning for ledninger, kabler og tilbehør i private fællesveje på landet og tilpasning af visse anlægslove til VVM-direktivet og naturbeskyttelsesdirektiverne).
Resumé:
Lovforslaget har til formål, at ledningsejere af ledninger, kabler og tilbehør hertil skal have hjemmel til at anmode kommunalbestyrelser om at meddele tilladelse til at placere ledninger, kabler og tilbehør hertil ved private fællesveje og fællesstier på landet. Dertil får transportministeren hjemmel til at bekendtgøre, hvilke typer af infrastruktur denne ændring gælder. Forslaget udmønter initiativet om bedre gravearbejde på private fællesveje, der indgår i aftalen ”En markedsbaseret og teknologineutral telepolitik” indgået den 21. december 2021 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet,) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.
Derudover tilføjer loven hjemler til straffebestemmelser for letbane på Ring 3 og lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivningen af den eksisterende Storstrømsbro. Endvidere tilføjer lovforslaget en bemyndigelsesbestemmelse for letbane på Ring 3, der vil sikre overensstemmelse med beskyttelsesordningerne i naturbeskyttelsesdirektiverne.
L 17 Forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens tredje etape og udbygning af rute 15, Ringkøbing-Herning.
Resumé:
Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at udbygge motorvej E20/45 ved Kolding, anlægge Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygge rute 15 mellem Ringkøbing og Herning. Dertil bemyndiges transportministeren også til at anlægge og omlægge lokale veje og stier i forbindelse med de ovenstående projekter. Derudover vil lovforslaget pålægge Vejdirektoratet at etablere en ordning, hvor der ydes tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er særligt støjramte efter anlæg af motorvejen.
L 18 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.
(Forsøg med dobbelttrailervogntog).
Resumé:
Forslaget etablerer det lovmæssige grundlag i færdselsloven for, at der kan udføres forsøg med dobbelttrailervogntog, herunder får transportministeren udvidet sin bemyndigelse til at kunne fastsætte bestemmelser om at igangsætte forsøg med lange vogntog med et til flere påhængskøretøjer.
Forslaget udmønter aftalen af 21. april 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om som en del af "Infrastrukturplan 2035" at iværksætte en forsøgsordning med dobbelttrailervogntog på det danske vejnet. Der er i første omgang truffet beslutning om en forsøgsstrækning mellem Aarhus og Høje-Taastrup samt med mulighed for at forlænge strækningen til Malmø.
Loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.
L 19 Forslag til lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup.
Resumé:
Med forslaget bliver den gældende lov om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup, ophævet og erstattet af lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup.
Forslaget medfører, at de nuværende arealanvendelsesbegrænsninger bliver mere fleksible med henblik på at skabe mulighed for, at Københavns Lufthavne A/S i højere grad løbende kan tilpasse arealanvendelsen i takt med udviklingen. Københavns Lufthavne A/S bliver forpligtet til at bevare tværbanen med henblik på at sikre en fortsat høj regularitet i lufthavnen, samtidig med at forslaget skaber mulighed for en ændring af den nuværende tværbane.
Lovforslaget er en udmøntning af aftalen ”Gode rammer for udvikling af Københavns Lufthavn”, der blev indgået den 20. december 2021 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
L 20 Forslag til lov om ændring af lov om luftfart.
(Luftfartøjers adgang til luftfart inden for dansk område, delegation til private af visse opgaver på droneområdet og ændring af rammerne for Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbanes undersøgelser m.v.).
Resumé:
Forslaget gennemfører en række ændringer af luftfartsloven for så vidt angår spørgsmålet om, hvilke luftfartøjer der kan anvendes til luftfart inden for dansk område med henblik på at bringe lovens ordlyd i overensstemmelse med EU-retten, og at give mulighed for, at visse opgaver på droneområdet kan lægges ud til private organisationer og virksomheder. Med forslaget tilvejebringes endvidere hjemmel til, at transportministeren på luftfartsområdet kan stille krav om, at kommunikation med Trafikstyrelsen skal ske via digitale løsninger.
Forslaget ændrer derudover rammerne for undersøgelser, der foretages af Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, således at Havarikommissionens undersøgelsespligt udvides til at omfatte undersøgelser af alle havarier, hvor der opstår fatal eller alvorlig tilskadekomst, herunder havarier med de ultralette luftfartøjer.
Endeligt indføres der med forslaget en præcisering i luftfartslovens bestemmelse om ministerens beføjelser til at pålægge Havarikommissionen at foretage yderligere undersøgelser i en sag med henblik på at bringe luftfartsloven i overensstemmelse med tilsvarende ændring af jernbaneloven.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
L 21 Forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber.
(10-årige rutekørselstilladelser til nulemissionsbusser).
Resumé:
Med henblik på at gøre det med attraktivt at investere i nulemissionsbusser vil lovforslaget fordoble den nuværende gyldighedsperiode for tilladelser til rutekørsel fra de nuværende 5 år til 10 år, hvis tilladelsen udstedes til nulemissionsbusser.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
L 22 Forslag til lov om ændring af postloven, lov om Post Danmark A/S og lov om Det Centrale Personregister.
(Rammer for den fremtidige postbefordring).
Resumé:
Forslaget medfører en tilpasning af lovgivningen til udviklingen på postmarkedet, så transportministerens hidtidige pligt til at udpege en befordringspligtig postvirksomhed til at varetage landsdækkende befordringspligt ophæves. Postbefordringen foreslås fremover varetaget af markedet.
Med forslaget forpligtes transportministeren til at følge op på, om markedet fremadrettet vil levere landsdækkende posttjenester. Hvis markedet svigter, kan transportministeren gribe ind og udpege en postvirksomhed eller efter udbud indgå aftale med en postvirksomhed om postbetjening.
Derudover foreslås tre områder sikret gennem udbud: omdeling af gratis forsendelser til blinde, udlandspost og postbetjening af mindre øsamfund.
Der foreslås også ændringer i et antal øvrige bestemmelser i postloven, herunder om, at virksomheder, der befordrer kontraktpakker, omfattes af loven, om placering af brevkasser på ejendomme i landzone og i fritidsområder, om opdatering af reglerne for modtagerdatabaser, om vedligeholdelse af postnummersystemet, om udstedelse af frimærker og om anvendelse af det kronede posthorn.
Endelig foreslås ændrede bestemmelser om Trafikstyrelsens tilsyn og opkrævning af gebyrer, og at de hidtidige bestemmelser vedrørende uadresserede forsendelser udgår af postloven.
Lovforslaget er en udmøntning af ”Aftale om rammerne for den fremtidige indretning af postsektoren fra 1. januar 2024”, der blev indgået den 27. juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
I Folketingsåret 2022/2023 er følgende lovforslag vedtaget
L19 Forslag til lov om dansk normaltid.
Resumé:
Lovforslaget går ud på at sikre et passende lovgivningsmæssigt grundlag for nøjagtig måling af tid, fordi den gældende lov fra 1893 om Tidens Bestemmelse er forældet. Forslaget skal samtidig sikre overensstemmelse mellem gældende lov og gængs praksis, hvor der anvendes den koordinerede universaltid (UTC). Med lovforslaget fastsættes dansk normaltid til at følge UTC tillagt 1 time.
Loven forventes at træde i kraft den 26. marts 2023.
L 54 Forslag til lov om ændring af færdselsloven
(Undtagelse til hegningspligt i områder med udsatte dyr m.v.).
Resumé:
Med lovforslaget lempes færdselslovens hegningspligt i de tilfælde, hvor det kan ske på en færdselssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.
Derudover ophæves bilag 1 i færdselsloven, da bilaget, som er en indholdsfortegnelse over færdselslovens kapitler og undertitler m.v., har mistet sin anvendelighed.
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2023.
L 62 Forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB.
(Revision af visse regler på jernbaneområdet).
Resumé:
Lovforslaget præciserer en række gældende regler i jernbaneloven, så de efterlever EU-reguleringen på området, herunder i forhold til regler om adgang til stationer, kombiterminaler og jernbanerelaterede servicefaciliteter m.v.
Lovforslaget gør det også muligt for Banedanmark i en overgangsperiode at udleje ombordudrustet materiel til de nye signalsystemer til jernbanevirksomheder.
Derudover foreslås en kodificering af gæsteprincippet i jernbaneloven og en udvidelse af ekspropriationshjemmelen.
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2023.
L 111 Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel.
(Gennemførelse af ændring af udlejningsdirektivet).
Resumé:
Forslaget går ud på at sikre implementering af en række ændringer i Europa-Parlamentets og Rådets udlejningsdirektiv af 6. april 2022. Den største ændring i direktivet er, at medlemslande nu skal tillade, at deres egne transportvirksomheder kan benytte lejede køretøjer, som er indregistreret i en anden medlemsstat, til at udføre godstransport på deres område.
Med lovforslaget sikres det, at godstransport udført med udlejningskøretøjer, som er indregistreret i et andet medlemsland, omfattes af godskørselsloven på lige vilkår med godstransport udført med dansk indregistrerede køretøjer. Endvidere skal det med forslaget undgås, at reglerne om arbejdsvilkår for og aflønning af udlånte chauffører efter godkørselsloven omgås, når der gøres brug af udlejningskøretøjer, der er indregistreret i et andet medlemsland.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.