Ny model for togtrafikken over den dansk-tyske grænse undersøges
Det skal undersøges om togtrafikken til og fra Tyskland kan tilrettelægges, så tyske tog kan køre i Danmark. Det vil gøre det muligt at styrke den regionale togtrafik mellem Danmark og Tyskland. Samtidig giver det mulighed for timedrift på hovedstrækningen til Sønderborg.

Det skal undersøges, om der er mulighed for at tyske tog kan betjene strækningen fra Flensborg over Padborg til Tinglev med en direkte forbindelse til Kiel.
I dag kører DSB på strækningen med IC3-tog, men når de aldrende tog udfases, har DSB ikke egnede tog til opgaven. Der er derfor behov for en undersøgelse af alternative løsninger for togdriften i grænseområdet, som kan supplere den internationale togtrafik mellem Hamborg og henholdsvis København og Aarhus, som bliver betjent med DSB’s nye el-lokomotiver og vogne.
Som køreplanen er nu, kører hvert andet danske tog over grænsen til Tyskland, mens de øvrige tog har endestation i Sønderborg. Det betyder, at Sønderborg har to times drift. Hvis det er muligt at lade tyske tog betjene strækningen over Padborg, vil det betyde, at alle danske tog kan få endestation i Sønderborg, som derved får timedrift.
Det er Transportministeriet, der udfører analysen i samarbejde med DSB, det tyske NAH og Transportministeriet i Slesvig-Holsten. Analysen af mulighederne for alternativ togdrift over den dansk-tyske grænse forventes færdig omkring sommeren 2022.
Kontaktoplysninger til ordførere:
Socialdemokratiet:
Thomas Jensen, Thomas.Jensen@ft.dk 61624178
Venstre:
Kristian Pihl Lorentzen, Kristian.Lorentzen@ft.dk, 27 52 28 18
Dansk Folkeparti
Hans Kristian Skibby, Hans.Skibby@ft.dk, 61 62 42 31
Socialistisk Folkeparti:
Anne Valentina Berthelsen, Anne.Berthelsen@ft.dk 61624090
Radikale Venstre:
Rasmus Helveg Petersen, Rasmus.Helveg.Petersen@ft.dk 61625541
Enhedslisten:
Henning Hyllested, Henning.Hyllested@ft.dk, 61625101
Det Konservative Folkeparti
Niels Flemming Hansen, Niels.Hansen@ft.dk, 61 62 32 21
Nye Borgerlige
Mette Thiesen, Mette.Thiesen@ft.dk, 61625096
Liberal Alliance
Ole Birk Olesen, Ole.Birk@ft.dk, 61 62 51 76
Alternativet
Torsten Gejl, Torsten.Gejl@ft.dk, 61 62 46 51
Kristendemokraterne
Jens Rohde, Jens.Rohde@ft.dk, 33 37 58 73
Kontakt transportminister Benny Engelbrecht via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14