Tidslinje for Femern Bælt-projektet

1991

Femern Bælt-forbindelsen er for første gang på den officielle politiske dagsorden i Folketinget. Den danske trafikminister Kaj Ikast (K) indgår aftale med sin svenske ministerkollega, Georg Andersson (S) om den faste forbindelse over Øresund. Danmark tilkendegiver ved samme lejlighed, at man vil undersøge mulighederne for at etablere en fast forbindelse over Femern Bælt. I Tyskland har man i de år fokus skarpt rettet mod forbindelserne mellem den østlige og vestlige del af landet efter genforeningen.

1992

Den danske trafikminister Kaj Ikast (K) og hans tyske kollega Günther Krause (CDU) bliver i oktober enige om at indlede forundersøgelser vedrørende en fast forbindelse. Undersøgelserne bliver udført i perioden 1995-1999.

1999

Det danske Trafikministerium og det tyske Forbundstransportministerium fremlægger et fælles feasibility studie af blandt andet otte forskellige forslag til teknisk udformning af Femern Bælt-forbindelsen og økonomien i projektet.

2002

Resultatet af den fælles dansk-tyske interessetilkendegivelsesrunde om mulighederne for at privatfinansiere Femern Bælt-forbindelsen offentliggøres. Interessetilkendegivelsesrunden viste, at den private sektor ikke var villig til at påtage sig risikoen forbundet med projektets trafikindtægter, at den private sektor kræver en tocifret intern rente, og at statsgarantimodellen var den økonomisk set mest gunstige finansieringsmodel med de laveste finansieringsomkostninger.

2003

En opdateret dansk-tysk trafikprognose præsenteres af det danske Trafikministerium og det tyske Forbundstransportministerium.

2004

I juni mødes den danske trafikminister Flemming Hansen (K) med sin tyske kollega Manfred Stolpe (SPD) i Berlin. Her underskriver de en fælles erklæring om det videre arbejde hen imod realiseringen af en fast forbindelse over Femern Bælt.

2005

Det statsejede Sund & Bælt Holding A/S stifter Femern Bælt A/S (nu benævnt Femern A/S) som et 100 procent ejet datterselskab.

2006

Transport- og Energiministeriet og det tyske Bundesministerium für Verkehr, Bau und Stadtentwicklung fremlægger en miljøkonsultationsrapport for Femern Bælt-projektet med støtte fra Europa-Kommissionen.

2007

Transportministrene i Danmark og Tyskland, Flemming Hansen (K) og Wolfgang Tiefensee (SPD), indgår en politisk aftale om etablering af en fast Femern Bælt-forbindelse. Slesvig-Holstens transportminister Dietrich Austermann (CDU) støtter aftalen.

2008

Den 2. september indgås en bred politisk aftale om Femern Bælt-forbindelsen.
Dagen efter underskriver transportministrene for Danmark og Tyskland, Carina Christensen (K) og Wolfgang Tiefensee (SPD), statstraktaten om etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt. Det sker i overværelse af Slesvig-Holstens ministerpræsident Peter Harry Carstensen (CDU).

I december bevilger Kommissionen 2,5 mia. kr. i støtte til Femern Bælt-projektet for perioden 2007-2013 til at gennemføre de nødvendige undersøgelser og forberedelser af Femern Bælt-forbindelsen. Femern Bælt-forbindelsen udpeges som et nøgleprojekt i forhold til at binde Skandinavien og Centraleuropa tættere sammen.

2009

I marts vedtager Folketinget en projekteringslov for Femern Bælt-forbindelsen fremsat af transportminister Lars Barfoed (K), med stemmer fra regeringspartierne Venstre og Konservative samt Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Med loven ratificeres statstraktaten med Tyskland.

I juni vedtager den tyske forbundsdag loven om ratificering af statstraktaten med stemmer fra koalitionspartierne CDU/CSU og SPD samt De Liberale. Det tyske forbundsråd ratificerer statstraktaten i juli.

2010

Som led i VVM-processen præsenterer Femern A/S sit forslag til miljøundersøgelsesprogram, som sendes i høring i Danmark, Tyskland og de øvrige lande i Østersøregionen.

2011

Forligskredsen bag Femern Bælt-projektet (V, K, DF, LA, S, Rad. V., SF) beslutter under transportminister Hans Christian Schmidt (V) i februar, at en sænketunnel er den foretrukne tekniske løsning. I juni tiltræder forligskredsen ligeledes Femern A/S’ indstilling om, at produktionsanlægget for tunnelelementer placeres i Rødbyhavn.

Med aktstykke 149 af den 15. juni 2011 giver Folketingets Finansudvalg hjemmel til at fremrykke udbudsprocessen for anlægsarbejderne på kyst til kyst-forbindelsen.

2012

Femern A/S indleder den omfattende udbudsproces med prækvalifikation af entreprenørvirksomheder, og dermed får de internationale entreprenørvirksomheder verden over for første gang mulighed for at få detaljerede oplysninger om projektets videre forløb.

2013

Folketingets Finansudvalg tiltræder i marts et aktstykke fra transportminister Henrik Dam Kristensen (S) om fremrykning af en række forberedende aktiviteter til Femern Bælt-projektet. Formålet er at forberede området i Rødbyhavn til anlæggelse af de store byggepladser, og derved sikre øget robusthed i tidsplanen samt skabe øget økonomisk aktivitet og flere arbejdspladser i området.

I maj prækvalificerer Femern A/S ni internationale entreprenørkonsortier til at give tilbud på de fire store anlægskontrakter på den faste forbindelse over Femern Bælt.

I juni sender transportminister Henrik Dam Kristensen (S) VVM-redegørelsen for en fast Femern Bælt-forbindelse i offentlig høring for at blive vurderet af danske myndigheder og borgere. Der indkommer i alt 42 høringssvar.

Den 18. oktober indleverer Femern A/S en 11.000 siders tysk ansøgning om myndighedsgodkendelse af projektet i Tyskland. Samme dag udsender den slesvig-holstenske transportminister Reinhard Meyer (SPD) en pressemeddelelse om, at han forventer, at Femern A/S kan få de nødvendige myndighedsgodkendelser og gå i gang med at bygge i løbet af halvandet til to år.

Femern Bælt-forbindelsen bliver fremhævet som et prioriteret projekt i EU’s transportprogram af EU’s transportkommissær, Siim Kallas. De nye retningslinjer på transportområdet, som EU besluttede under det danske formandskab i 2012, betyder, at Femern Bælt-projektet nu har større mulighed for at opnå støtte.

2014

I maj fremlægger den tyske godkendelsesmyndighed i Slesvig-Holsten, LBV Kiel, den 11.000 siders lange byggeansøgning fra Femern A/S i offentlig høring.

I juli udløber høringsfristen. Den tyske myndighed, LBV Kiel, modtager cirka 3.100 høringssvar fra borgere, organisationer og myndigheder.

I december modtager Femern A/S de første tilbudspriser på de fire store anlægsentrepriser.2014

Femern A/S modtager tilbud fra de prækvalificerede konsortier. De ligger knap ni milliarder kroner højere end forventet af Femern A/S.

2015

Den 17. februar præsenterer Femern A/S en opdateret finansiel beregning af tilbagebetalingstiden på baggrund af de modtagne tilbud på de fire store anlægsentrepriser. Tilbagebetalingstiden er beregnet til 39 år.

Transportminister Magnus Heunicke (S) og den tyske forbundstransportminister Alexander Dobrindt (CSU) mødes i Berlin den 24. februar med Femern Bælt-forbindelsen på dagsordenen. Ministrene understreger i en fælles pressemeddelelse deres fulde opbakning til projektet. På mødet præsenterer Dobrindt en opdateret tysk tidsplan for udbygning af de tyske jernbanelandanlæg. De forventes at kunne være klar i slutningen af 2024.

Forligskredsen aftaler i februar en fornyet vurdering af økonomien i det samlede Femern Bælt-projekt. På den baggrund igangsætter Femern A/S en opdatering af den finansielle analyse af projekt inklusive de danske landanlæg.

Den 25. februar fremsætter transportminister Magnus Heunicke (S) forslag til lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark for Folketinget.

Den 26. februar indleverer Transportministeriet en EU-ansøgning i Bruxelles om EU-støtte til Femern Bælt-projektets anlægsfase i perioden 2016 - 2020.

Femern A/S igangsætter en fornyet dialogrunde med entreprenørkonsortierne for at opnå lavere priser. I den forbindelse forlænges byggeperioden med to år til 8 ½ år.

Folketinget vedtager den 28. april lov om anlæg og drift af den faste forbindelse over Femern Bælt og de danske landanlæg. Loven fastslår dog, at anlægsarbejderne først kan igangsættes, når usikkerhederne om projektets økonomi er nærmere afklaret. Det gælder prisen på anlægsarbejderne, omfanget af EU-støtte samt den tyske myndighedsgodkendelse.

Transportministeriet i Slesvig-Holsten oplyser uofficielt den 24. juni, at den tyske myndighedsgodkendelse bliver forsinket og ikke vil blive givet i 2015.

Den 29. juni oplyser transportkommissær Bulc, at Femern Bælt-forbindelsen tildeles knap 4,4 milliarder kroner i støtte fra EU´s Connecting Europe Facility. Det svarer til en støtte på ca. 20 pct.

Den 23. juli træffer Europa-Kommissionen en statsstøtteafgørelse om finansieringen af Femern Bælt-forbindelsen og de danske landanlæg. Med afgørelsen er finansieringen baseret på statsgarantimodellen godkendt.

I august igangsætter Femern A/S arbejdet med at opdatere den finansielle analyse til brug for den i forligskredsen aftalte fornyede vurdering af økonomien i det samlede Femern Bælt-projekt.

Den 15. september 2015 modtager Femern A/S endelige og bindende tilbud fra de ni konsortier, der har afgivet tilbud på de store tunnelkontrakter. Priserne er samlet set lavere end i december 2014.

Den 2. oktober oplyser Slesvig-Holstens transportminister Reinhard Meyer på et møde i København med Femern Bælt-forligskredsen, at den tyske myndighedsgodkendelse kan forventes at foreligge i 2017, men at godkendelsen også kan forventes at blive indbragt for Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig. Det kan tage cirka to år og forventes at få opsættende virkning.

Forligskredsen beslutter den 21. oktober at iværksætte en ekstern kvalitetssikring af reserver og risikofordeling på Femern Bælt-forbindelsen. Det internationale rådgivnings- og revisionsfirma EY vælges til opgaven.

Den 12. november 2015 offentliggøres resultatet af COWI’s eksterne kvalitetssikring af Femern Bælt-trafikprognosen. Konklusionen er, at COWI vurderer, at trafikprognosen er et realistisk bud på, hvor meget vejtrafik der kan forventes på en fast Femern Bæltforbindelse, og at intet tyder på, at trafikprognosen systematisk overvurderer det totale trafikomfang.

I starten af december indgås en formel aftale mellem Kommissionen, Transport- og Bygningsministeriet og det tyske Forbundstransportministerium om EU-støtte til Femern Bælt-forbindelsen for perioden 2017–2019. Den tildelte støtte på knap 4,4 mia. kr. fastholdes. Støtteperioden forlænges senere til udgangen af 2023.

2016

Den tyske forbundstransportminister Alexander Dobrindt (CSU) besøger den 22. januar transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt i København. På mødet bekræfter ministrene deres fælles opbakning til projektet.

Den 11. februar præsenteres resultatet af den af EY gennemførte eksterne kvalitetssikring af risikofordeling og reserver samt Femern A/S´ opdaterede finansielle analyse. Den er baseret på EY’s anbefaling af, at der afsættes 7,3 mia. kr. i reserver i budgettet. Tilbagebetalingstiden for det samlede Femern Bælt-projekt er beregnet til 36 år,

Den 4. marts indgås en politisk aftale om det videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen. De syv forligspartier, der står bag aftalen om at bygge Femern Bælt-forbindelsen, beslutter at give Femern A/S mandat til at indgå betingede kontrakter med de foretrukne entreprenører. Betingelsen for at igangsætte anlægsarbejdet er, at der er opnået en endelig tysk myndighedsgodkendelse. Desuden blev det besluttet at igangsætte anlægsarbejdet med udbygning af jernbanen mellem Ringsted og Nykøbing Falster. Det indebærer, at hele strækningen er udbygget til dobbeltspor og hastighedsopgraderet til 200 km/t i 2021, og at strækningen er elektrificeret i 2024. Strækningen mellem Nykøbing Falster og Rødbyhavn udbygges, så anlægget står færdigt inden åbningen af sænketunnelen under Femern Bælt. Det eksisterende enkeltspor levetidsforlænges, så det kan anvendes, frem til anlægsarbejdet på strækningen påbegyndes.

Den 30. maj 2016 indgik Femern A/S betingede kontrakter på de fire store anlægsentrepriser. De betingede kontrakter løb til udgangen af 2019 med mulighed for forlængelse.

2017

Den 13. juli 2017 blev den anden fulde offentlige høring i Tyskland af sænketunnelen under Femern Bælt afsluttet.

2018

Den 2. marts 2018 indgår de syv forligspartier bag Femern Bælt-forbindelsen aftale om, at Femern A/S igangsætter følgende aktiviteter i løbet af 2018: 1) Gennemførelse af et anlægsforberedende overvågningsprogram; 2) Udarbejdelse af mere detaljerede metodebeskrivelser af anlægsarbejderne; 3) Fortsættelse af de arkæologiske undersøgelser ved Rødbyhavn; 4) Byggemodning af produktionsområdet ved Rødbyhavn og 5) Etablering af veje, stier og kontorfaciliteter i Rødbyhavn. Aktiviteterne gennemføres i perioden fra 2018 til 2020.

Den 26. april 2018 hhv. den 15. oktober 2018 indgik Femern A/S aftale med de to entreprenørkonsortier om at forlænge de betingede kontrakter med et år, så de løber til udgangen af 2020. Der var fortsat mulighed for at forlænge kontrakterne yderligere.

Den 13. december 2018 annullerer Retten ved Den Europæiske Unions Domstole Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 23. juli 2015, for så vidt angår finansieringen af Femern A/S. Derimod fastholder Retten statsstøtteafgørelsen, for så vidt angår finansieringen af A/S Femern Landanlæg.

2019

Den 31. januar 2019 foreligger den tyske myndighedsgodkendelse af sænketunnelen under Femern Bælt. Den bliver overrakt til Femern A/S den 6. februar 2019 i Kiel.

Den 19. marts 2019 offentliggør Femern A/S en analyse af den internationale biltrafik på Storebæltsforbindelsen. Analysen er baseret på anonymiserede mobiltelefondata. Analysen bekræfter den i trafikprognosen estimerede overflytning af personbiltrafik fra Storebælt til Femern Bælt, når Femern Bælt-forbindelsen åbner.

Den 26. marts 2019 indgik de syv forligspartier bag Femern Bælt-forbindelsen aftale om, at anlægsarbejdet med sænketunnelen igangsættes på dansk side. I første omgang fik Femern A/S mandat til at forhandle aftaler på plads med entreprenørkonsortierne FBC og FLC om at igangsætte anlægsarbejdet på dansk side, som er de første anlægsaktiviteter i projektet. Det drejer sig om følgende anlægsaktiviteter: 1) Anlæg af tunnelelementfabrik ved Rødbyhavn; 2) Etablering af arbejdshavn ved Rødbyhavn; 3) Etablering af tunnelportal på Lolland; 4) Etablering af beboelses- og administrationsfaciliteter; 5) Bestilling af særligt marint udstyr og 6) Øvrige, mindre forberedende arbejder.

Den 26. marts 2019 fremlagde de tyske myndigheder den tyske myndighedsgodkendelse af sænketunnelen under Femern Bælt for offentligheden.

Ved udløb af fristen i juli for at indgive klager over den tyske myndighedsgodkendelse modtager Forbundsforvaltningsdomstolen 8 klager over den tyske myndighedsgodkendelse.

2020

Den 20. marts træffer Europa-Kommissionen en ny statsstøtteafgørelse om finansieringen af Femern Bælt-forbindelsen. Afgørelsen indebærer, at Femern A/S må ikke optage statslån eller lån med statsgaranti, der tilsammen overstiger et beløb i løbende priser på 69,3 mia. kr., Femern A/S skal have afviklet alle lån med statsgaranti eller tilbagebetalt alle statslån senest 16 år efter driftsstart, og Femern A/S er forpligtet til at betale en årlig garantipræmie på 2 pct. for statsgaranterede lån eller statslån.

Den 23. april besluttede forligskredsen bag Femern Bælt-forbindelsen, at Femern A/S fik mandat til at igangsætte de tre kontrakter med Femern Link Contractors fuldt ud. Det indebærer i første omgang etablering af tunnelelementfabrikken ved Rødbyhavn, etablering af tunnelportalen på Lolland, etablering af beboelses- og administrations-faciliteter samt bestilling og levering af marint tunneludstyr.

I juni påbegynder Fehmarn Belt Contractors anlægsarbejdet på dansk side. Det drejer sig om anlæg af arbejdshavn.

Den 3. november afsiger Forbundsforvaltningsdomstolen domme i klagesager over den tyske myndighedsgodkendelse af Femern Bælt-tunnelen. Med dommene afviser domstolen alle klager. Der foreligger herefter en endelige tysk godkendelse til at anlægge tunnelen.

2021

Den 1. januar 2021 tages et virtuelt første spadestik til anlægsarbejdet på dansk side.

Den 9. november indvies et nye, fælles myndighedscenter ved byggepladsen i Rødbyhavn for de danske myndigheder, der fører tilsyn med anlægsarbejdet.

Den 29. november tages første spadestik til anlægsarbejdet på tysk side.

I december er anlægsarbejdet med dobbelsporet mellem Vordingborg og Nykøbing Falster (på når strækningen på den nye Storstrømsbro) færdigt. Hele hele strækningen mellem Ringsted og Nykøbing Falster er samtidig hastighedsopgraderet til 200 km/t for persontog.

2022

I juni tildeler Europa-Kommissionen yderligere godt 4 mia. kr. i støtte til anlægsarbejdet med Femern Bælt-forbindelsen i perioden 2022-2025.

Den 18. juli anløber det første skib arbejdshavnen i Rødbyhavn.